Vi hedder Ordgeist, fordi vi elsker alt, hvad det skrevne og levende ord kan! Vi er en unik blanding af en boghandel, et antikvariat, en café, en scene for musik, forfattertalks og litteraturoplevelser samlet på ét helt særligt sted.
Café Ordgeist er som din dagligstue midt i Aalborg, hvor gløden i og glæden ved ordene kommer først! Vi har skabt et helt særligt rum, der føles rart og hjemligt i hjertet af Nordjyllands hovedstad.
Kom og nyd en velfortjent pause. Drik en kaffe. Spis en lækker surdejsbolle. Alt i mens du læser en bog eller hører et foredrag eller en historie.
Vi skaber helt unikke events, der går på tværs af kunstarter og genrer. Ofte er ordet som kunstform i centrum, men vi elsker at blande tingene på en særlig måde: derfor kan du bl.a. opleve alt fra bogbanko, fællessang, koncerter med jazz, rap og pop, impro-teater, poetry slam, open mic (hos os: "open Mike") og m.m.
Vores menu i caféen består af lette retter som surdejsboller med ost, marmelade og smør, avocadotoast og tapasanretninger. Vi laver specialkaffer på italiensk kaffemaskine, og al vores kaffe er økologisk, ligesom over 65% af vores mad og drikkevarer ligeså er økologiske.
Udforsk vores integrerede boghandel i caféen. Vi har et udvalg af den nyeste litteratur og nye udgaver af tidløse klassikere. Romaner, digte, noveller, politiske debatbøger, krimier, thrillere og biografier, især musikbiografier. Men det stopper ikke der. Gå på opdagelse igennem litteraturens historie med vores antikvariske bogsamling, hvor man kan gøre et godt bogfund. Vi har også unikke 1. udgaver i antikvariatet. Kom og oplev ånden i ordene, og oplev vores unikke rum og indretning. Vi ser frem til at servere en kop god økologisk kaffe fra vores uovertrufne leverandør, Nordic Coffee House, for jer. Og vi glæder os til sammen med vores kunder og publikum at skabe meget unikke kulturoplevelser året rundt, der bringer, skaber og tænder Ordgeisten!
Ophavsret Café Ordgeist I/S ©