Forbyb dig i musiske og lyriske eventyr

Deltag i vores spændende musikalske arrangementer og bogklubber, hvor vi skaber et rum for diskussion, refleksion og
fællesskab. Mød forfattere, del dine yndlingsbøger med andre entusiaster og lad dig inspirere af litteraturens mangfoldighed.
12.09.2024, 16.00-18.00

Ravnen flyver igen - Bogreception m. musik for forfatter Lise Andersens Grønlands-trilogi

Ravnen flyver igen - Bogreception m. musik for forfatter Lise Andersens Grønlands-trilogi

I 2019-2021 udgav den nordjyske forfatter Lise Andersen sin Grønlands-trilogi, der åbnede med "Ravnen flyver lavt".

Nu genudgiver hun hele trilogien i nyt bogudstyr, og det skal fejres på Café Ordgeist - Aalborgs bogcafé.

Denne eftermiddag bliver en vekslen mellem et kort forfatterinterview om Grønlands-Trilogiens tilblivelse, præsentationer af de 3 bøger og korte oplæsninger ved Lise Andersen. Indimellem er der live jazzmusik.

Bogen kan købes hos Lise Andersen til bogreceptionen, og de signeres af forfatteren selv.

Der bydes på et lille glas til receptionen :)  



18.09.2024, kl. 19:00 - 21:30

Bogbanko - klassikerversion

Kom en tur til BOGBANKO på Café Ordgeist. En aften med hygge, kaffe, kager og gode drikkevarer. Vind nye bogtitler og gode sidepræmier. For entrébilletten får du både 2 stk. spilleplader og en voucher til en valgfri drink såsom specialkaffer (alle økologiske og dobbeltshot espresso), et glas vin, en øl fra Nibe Bryghus eller en sodavand fra Naturfrisk. Entré er 150 kr.
Så tag dine venner og kolleger under armen og kom til en hyggelig omgang Bogbanko på Café Ordgeist. Vi bor på Skipper Clements Gade 1 i hjertet af Aalborg. Denne septemberaften er en Klassikerversion - vind klassikere i nyt flot bogudstyr

24.09.2024, 19.00-21.30

Castro / Øiom / Boye Jazztrio

Castro/Øiom/Boye trio
En musikalsk legeplads med harpe, saxofon og kontrabas. Gruppen opstod gennem Slam Jam på Ordgeist hvor Isabella Castro og Anders Boye spillede sammen, senere er den norske saxofonist Jenni Øiom blevet en del af trioen.
Gruppen byder på originale temaer med stor plads til fordybelse, indlevelse, nordiske lyd, store og små følelser. Alt sammen akkompagneret af den gode melodi og musikalske fortællinger.
Glæd dig til en aften med på den musikalske legeplads hvor der skabes og improviseres.
Isabella Castro Jørgensen, harpe
Jenni Øiom Askvig, saxofon
Anders Boye Knudsen, kontrabas
Entré: 40 kr
For studerende: Beløb til Jazz-hatten rundt

03.10.2024, kl. 17-19

“Forfatteren og forskeren” - Svend Åge Madsen og prof. på Aarhus Universitet Henrik Zetterberg-Nielsen

Folkeuniversitetet Aalborg og Café Ordgeist præsenterer serien “Forfatteren og forskeren” med Svend Åge Madsen og professor på Aarhus Universitet Henrik Zetterberg-Nielsen!
Glæd dig til en aften med oplæsning, diskussion og snak om Svend Åge Madsens forfatterskab på Café Ordgeist i Aalborg i selskab med forfatteren selv og forskeren Henrik Zetterberg-Nielsen, der har skrevet dybdegående om Madsens lange og rige forfatterskab.
Svend Åge Madsens forfatterskab er unikt ved sin sammenhæng og sammenbundethed.
Personer går igen fra bog til bog; der fortælles videre på historier hen over et spand af år; læseren får ofte i en langt senere bog beskrevet en situation fra en ny vinkel, således at noget, der er en gåde i ét værk, opklares i et andet.
Bøgerne slynger sig ind i hinanden, og fortællingerne fortsætter i nye fortællinger.
Det gælder både forfatterskabet som helhed og den enkelte tekst, at fortællingerne fortsætter uden at blive afsluttet i traditionel forstand.
Henrik Zetterberg-Nielsen forsker i fiktion og fortællinger og særligt i, hvad mennesker bruger fortællinger om åbenlyst opfundne karakterer og begivenheder til.
Aftenen indeholder oplæsning, diskussion og snak om nye og ældre bøger af Madsen.
Læs mere og køb din billet i Folkeuniversitetets link her i eventen.
Der kan købes mad, kaffe, øl, vin osv. i Café Ordgeists café før, under og efter forfattermødet. Det er ligeledes muligt at købe Madsens nyeste bog i bogcaféen og få den signeret af SAM himself!
(Foto: Henrik Kroop)
Billetter herunder via FUA 

01.11.2024, kl. 20-22:30

CHERise (uk)

Hendes talent er blevet anerkendt af nogle af de mest respekterede kunstnere i Soul and Jazz som en stigende stjerne på den britiske musikscene. CHERISE har samarbejdet med store kunstnere, herunder Steam Down, Reuban James, Omar og Nubiyan Twist. I 2021 inviterede Gregory Porter hende til at synge sammen med ham til Disneys juleanimation og verdensomspændende kampagne.
I 2022 blev CHERISE også valgt til at åbne for Jamie Cullum til hans forår/sommer europæiske tour og for Michael Kiwanuka på L'Olympia, Paris og Colisée de Roubaix i Lille.
Udnævnt af magasinet Clash som 'en af ​​kvinderne, der hæver barren for Soul og Jazz i Storbritannien' er CHERISE en af ​​de mest eftertragtede unge Soul-sangere og sangskrivere i tiden.
Hendes længe ventede debutalbum 'Calling' blev udgivet i sommeren 2023. I 'Calling' væver CHERISE en samling af følelsesladede og dybt bevægende udforskninger af familie, romantisk kærlighed og personlig udvikling mod sit sandeste jeg.
Hvis hendes EP 'Remedy' var hendes dristige indtog i Soul, viser 'Calling' CHERISE som en virkelig enestående kunstner. Hun graver dybt ned i konturerne af at falde ind og ud af kærligheden og syr alle dele af sig selv sammen som sort kvinde: det sensuelle, det familiære og det uendeligt kreative.
CHERISE hylder sine ældste, der rejste til England som en del af Windrush-generationen på inderlige singler som '2 Steppin' og titlen 'Calling'. "I år er det 75-års jubilæet for Windrush, især, hvilket hænger sammen med temaerne om at være taknemmelig for det, jeg har, men at have et stærkt ønske om at definere for mig selv - og finde magt i - hvad det vil sige at være anden generation med afrobritisk baggrund.”
'Calling' blev voldsomt kritikerrost og beskrevet af CLASH Magazine som "smuk" og "gennemsyret af ægte magt" med singlen 'Secrets', der blev rost af MTV som "så enestående, at det er chokerende, at hun kun har udgivet musik i et par år", og magasinet Notion bemærkede CHERISEs "ekspert-vise historiefortælling" og "silkebløde vokal og sjæls-sensibilitet [der] bevæger lytteren gennem dimensioner".
CHERISEs sjælfulde genforestilling af Nora Jones-klassikeren 'Sunrise' er med på albummet 'BlueNote Reimagined: II' fra 2022. I sommeren 2023 åbnede CHERISE hovedscenen på Cross the Tracks Festival (UK), optrådte på Love Supreme (UK) & Elbjazz Festival i Hamborg og optrådte på sin første overskriftsturné i Storbritannien. Senest har hun optrådt med nummeret Crazy Rythm i TV-serien Downton Abbey - A New Era.
Ordgeist er stolte af at kunne præsentere: CHERISE (UK) i en intimkoncert på Café Ordgeists scene.

29.11.2024, kl. 17-18:30

Forfatteren og Forskeren - 
Dansk rap fra Blokken
Rapperen Marwan og litteratur- og rapforsker Troels Obbekær

Forfatteren og Forskeren - Folkeuniversitetet Aalborg og Café Ordgeist - Dansk rap fra Blokken
Rapperen Marwan og litteratur- og rapforsker Troels Obbekær.
Kom med, når rapperen Marwan mødes med litteratur- og rapforsker Troels Obbekær om udviklingen i dansk rap fra blokken.
Hvordan har lyden og lyrikken forandret sig gennem årene? Hvilke erfaringer kommer ud gennem højtalerne, og hvilke gør ikke? Hvilken rolle spiller rap i diskussionen om ’ghettoer’ og ’parallelsamfund’?
Billetter via Folkeuniversitetet Aalborg


29.11.2024, kl. 21-22:30

SORthandsk - rap og poesi

Trioen SORTHANDSK ER TILBAGE MED NY MUSIK OG EN LYRIKSAMLING
Den Aarhus-baserede trio med rapperen Marwan i spidsen har brugt de sidste par år på at færdiggøre to sammenhængende EP'er, som udgives i hhv. efteråret 2024 og foråret 2025.
SORTHANDSK tilbyder noget unikt til dansk musik og lyrik i en tid, hvor det politiske klima er særligt betændt. Lyrik, musik og historiefortælling skal kunne bruges som et afløb for frustration og vrede og derudover til at give autentisk indsigt i minoriteters livsomstændigheder. Dermed kommer lyrikken til at spille en opbyggelig rolle både hos afsender og modtager.
Poeten og rapperen Marwan og resten af SORTHANDSK har aktivt valgt at kanalisere alle følelserne ned i værker, der kan skabe debat og vise generationerne efter dem, at der er andre muligheder end at brænde systemet ned.
Det er både selvterapeutisk og helende at beskrive krigens rædsler i Gaza, men også en afgørende håndsrækning til flere marginaliserede grupper, der håber på en etablering af dialog imellem mennesker. Der er indgået en pagt mellem SORTHANDSK og deres publikum om at enes om det, der betyder noget. 
Sjældent har autenticitet været så smukt i sit udtryk. Det er gadens og undergangens sprog, men det er også menneskets. 
Man kan slå sig hårdt på SORTHANDSK, men man kan også blive løftet op til nye erkendelser og ind i et varmt fællesskab, hvor netop de svære følelsesmæssige udfordringer bliver omfavnet. Her bliver der ikke hyklet og hvor andre bider sig i tungen og holder kæft, så spytter Marwan blodet ud igen og fortsætter ufortrødent med at konfrontere os med de ubekvemme sandheder, om hvor galt det står til mange steder i Danmark og det systemiske svigt, som mange mennesker udsættes for og fastholdes i.
Entré: 120 kr
Døre: kl. 20

Tidligere begivenheder

09.09.2024, 19.00 - 21.00

Kvindsmod: Forfatterinterview med Trine Christensen

Bogen ”Kvindsmod” af Trine Christensen - tidligere generelsekretær i Amnesty – udkom d. 5. marts på Lindhardt og Ringhof. Deri fortæller syv forskellige kvinder deres egne historier om, hvordan de med stort mod har gjort og gør en forskel i verden. I dette forfatterinterview på Café Ordgeist midt i Aalborg fortæller Trine Christensen om tilblivelsen af bogen og om samtalerne med de syv kvinder og deres kvindsmod.

Forlaget skriver om bogen: KVINDSMOD deler syv inspirerende kvinder deres stærke personlige historier. På hver deres måde og med hver deres baggrund har de valgt at sætte sig selv og deres liv på spil for at gøre en forskel i verden. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men de har hver især fundet deres indre styrke og helt egen stemme. Samtidig har de brudt med forventninger til, hvordan kvinder skal agere, se ud, lede, elske og leve. I bogen fortæller de ærligt om de oplevelser, der har været med til at forme dem.

05.09.2024, kl. 19:30-22:00

"Titlen kommer til sidst" - impro comedy teater m. teater alibi

Kom og oplev Micetro Impro - En aften med latter, kreativitet og spontanitet!
Teater Alibi vil i samarbejde med Café Ordgeist invitere jer på en uforudsigelig rejse ind i improvisationens verden, når Teater Alibis Event hold træder ind på scenen for at konkurrere om titlen som aftenens Micetro! Det bliver en aften, der vil byde på en forestilling fyldt med sjove, rørende og helt uventede øjeblikke.
Billetten kan blive din for den nette sum af en Vejgaard dollar (50DKK), køb den via billetlinket eller i døren.
Hvad er Micetro Impro? Micetro Impro er en konkurrencebaseret improvisationsforestilling, hvor improvisatører kæmper om publikums gunst, mens de sammen skaber scener og fortællinger på stedet. Gennem en række udfordringer elimineres deltagerne én efter én, indtil kun én står tilbage som aftenens vinder – Micetro!
Publikum i fokus! Som publikum får du ikke bare lov til at læne dig tilbage og grine af skuespillernes påfund – du er også med til at påvirke aftenens udfald! Der bliver nemlig udvalgt dommere blandt publikum, som giver de points der afgør, hvem der skal gå videre til næste runde.
Forvent det uventede! Ingen ved, hvad der vil ske, når aftenens improvisatører går på scenen. Alt kan ske, og alt vil ske – fra det komiske til kosmiske. Én ting er dog sikker: Det bliver en aften fuld af overraskelser og grin.
Kom og vær en del af en uforglemmelig aften med Micetro Impro – Det vil du ikke gå glip af! 
Micetro er opfundet af Keith Johnstone, og vi takker ham mange gange for det.

04.09.2024, 17.00 - 19.00

Børn er små æstetikere: Oplæg v. pædagog og cand.pæd. Alice Kjær

Hvad har æstetik med børn at gøre? Det vil forfatter Alice Kjær gøre os klogere på, når hun dykker ned i sine bøger og fortæller om æstetikkens muligheder i arbejdet med børn.

Alice vil fortælle om, hvilken rolle sanserne spiller for børns væren og læring og hvordan vi kan skabe æstetiske og magiske børnemiljøer for 0-6-årige, som gør dem nysgerrige. Så hvis du er interesseret i børn og deres æstetiske læringsprocesser, så tag en ven, kollega eller et familiemedlem under armen og kom hen til Café Ordgeist. Alice svarer gerne på spørgsmål undervejs, og der vil være mulighed for at købe nogle af hendes bøger.

31.08.2024, 13.00 - 15.00
Tegneworkshop for børn m. forfattere og illustrator fra wulff & Morgenthaler


Rim- og tegneworkshop for børn (og deres voksne) med forfatter Pernille Bønløkke Toustrup og tegner Thomas Hjorthaab.
Med afsæt i spørgsmålet “Hvad laver dyrere i Zoo om natten?” - skal vi alle sammen med Pernille og Thomas lave rim og tegninger, der bliver til små fortællinger. Pernille og Thomas har sammen skabt den gennemillustrerede rim- og remsebog “Vingummigoplen og røven i tasken.” De har begge to arbejdet hos Wulffmorgenthaler i mange år og laver nu begge bøger og tegnefilm til børn. Pernille har blandt andet skrevet manuskript til spillefilmen “Mugge og hans mærkelige hjerne” og tv-serien “Femlingerne,” mens Thomas har stor succes med tegneserien om den hævntørstige kat, Møgmis.
Det er en kreativ workshop på Café Ordgeist, hvor der vil være rig mulighed for at lave skøre og finurlige rim og fantastiske tegninger. Vi skal skabe sjove karakterer og finde på rim om dem - og lære hvordan man kan fortælle med et ekstra lag til sin historie i tegninger.
Der vil være papir, pap, tuscher, lim osv. til rådighed.
Støttet af Statens Kunstfood

14.08.2024, 19.00 - 22.00

Bogbanko 6


Prøv en gang BOGBANKO på Café Ordgeist. Du kan vinde de nyeste bogtitler både oversatte udenlandske og danske. Vi spiller efter 1. række og fuld plade over 2 x 3 runder med hyggepause i midten. Billetten udløser samlet set både 2 bankospilleplader og en drikke-voucher til vores gode økologiske specialkaffer og filterkaffe eller en øl fra Nibe Bryghus eller en økologisk sodavand/saft fra Naturfrisk eller et glas rød- eller hvidvin.
Vi glæder os atter meget til at se jer til en god omgang BOGBANKO på Café Ordgeist - sensommerversion!

13.08.2024, 19.00 - 22.00

GRAND SLAM JAM

GRAND SLAM JAM!

Vi skal afgjort den endelige vinder af SLAM JAM-serien med denne aftens store GRAND SLAM JAM!
De 5 vindere fra de forudgående SLAM JAM-aftner mødes atter med SLAM JAM jazzensemblet på Café Ordgeist, hvor publikum atter afgør aftenens og hele SLAM JAM-seriens samlede vinder. 5 musikere - 5 SLAM JAM-vinder poeter. 3 runder. 1 publikum. 

Vigtigst: 1 GRAND SLAM JAM - vindertrofæ. MESTER-FADET - i tysk stil - MEISTER SCHALE.
Publikums dommerborde giver karakter fra 0.0 til 10.0 for hver poet og musikernes fremførsler.
Kriteriet er igen: HVILKEN fremførsel lyder mest, som et indspillet lyrik- og musik-track, der kunne have været indspillet?!

Entré er sølle: 30 kr. for publikum. 

Vi glæder os til det altafgørende GRAND SLAM JAM. Hvem bliver Nordjyllands GRAND SLAM JAM CHAMP?

08.08.2024, 19.00 - 22.00

SLAM JAM (NR. 5)

SLAM JAM er et helt nyt koncept, som udgør en show-form, hvor improjazzmusikere og poetry slam-digtere arbejder sammen foran et live, medlevende publikum. Der er 5 jazzmusikere på scenen, og 5 poetry slammere. Hver poetry slammer medbringer færdigskrevne digte af max. 3 minutters varighed.

Entré : 30 Dkk.

03.08.2024, 19.00

Supernova jazz blast - Olga Amelchenko

Supernova Jazz Blast Festival - Concert: Olga Amelchenko
“Mysterious, enigmatic, far from obvious and wonderfully intriguing.” - Jazzahead 2019
Involved in the vibrant jazz scene of Paris, Olga has toured in Germany, France, Holland, Denmark, Faroe Islands, Belgium, Italy and Luxembourg.
Olga is involved in the European jazz scene as a leader with the Olga Amelchenko Quartet and HELICON, and as a side woman with different projects such as Musina Ebobisse Quintet & Orchid Big Band among the others. her first album as a leader, is released in 2018 followed by “Live at Loft” in 2021 and “Slaying the Dream” in March 2023. “This is a surprisingly mature and musically sophisticated debut. It will be worth keeping an eye out for Olga Amelchenko, because the future may well belong to her”. polish magazine JazzForum praised out her first recording “Shaping Motions”.

02.08.2024, 19.00 - 20.30

Supernova jazz blast - Magnús Trygvason Eliassen

Magnús Trygvason Eliassen er en islandsk/norsk trommeslager. Han er en af de mest produktive trommeslagere i Island og har samarbejdet med et stort antal kunstnere både i Island og i udlandet. I de senere år har Magnús været meget aktiv på den islandske musikscene og arbejdet med et stort antal bands, ensembler og musikere som Eyþór Gunnarsson, Ellen Kristjánsdóttir, Kristjana Stefánsdóttir, Tómas R. Einarsson, Sigríður Thorlacius, Steingrímur Karl Teague, ADHD, Amiina, Sin Fang, K-Trio, Moses Hightower, múm og mange andre. Magnús har også deltaget i Young Nordic Jazz Comets-konkurrencen ved fire forskellige lejligheder og har vundet førsteprisen to gange med bandene K-Trio og Reginfirra.

01.08.2024, 19.00 - 22.00

SLAM JAM (NR. 4)

SLAM JAM er et helt nyt koncept, som udgør en show-form, hvor improjazzmusikere og poetry slam-digtere arbejder sammen foran et live, medlevende publikum. Der er 5 jazzmusikere på scenen, og 5 poetry slammere. Hver poetry slammer medbringer færdigskrevne digte af max. 3 minutters varighed.

Entré : 30 Dkk.

11.07.2024, 19.00-22.00

SLAM JAM (Nr. 1)

SLAM JAM er et helt nyt koncept, som udgør en show-form, hvor improjazzmusikere og poetry slam-digtere arbejder sammen foran et live, medlevende publikum. Der er 5 jazzmusikere på scenen, og 5 poetry slammere. Hver poetry slammer medbringer færdigskrevne digte af max. 3 minutters varighed.

Entré : 30 Dkk.
13.06.2024, kl. 17-19

Forfatterinterview - Ida Maria Forster om sin debutroman “Syrener og støv”

Forfatteren Ida Maria Forster debuterer den 26/5 på forlaget Grønningen1 med romanen “Syrener og støv”. En roman, hvis handling finder sted i Aalborg i begyndelsen af 2001’erne, men samtidig udspænder en handling i det krigshærgede Irak.
Sofie er 19 år og er lige begyndt på universitetet i Aalborg by, som hun også stammer fra. Hun har en uforløst kærlighed til sin udsendte ven, Karl, på 20 år, der er udsendt konstabel i Irak.
Romanen er et sørgmuntert, poetisk tidsbillede af en ungdom i Aalborg og en meget unik coming of age-fortælling.
Nu kan du møde forfatteren bag denne nye Aalborg-roman, når Ida Maria Forster går på scenen på Café Ordgeist i Aalborg. 

08.06.2024, kl. 13

GARNteret Højtlæsning: Zoyâ Pirzâd - oplæser: oversætter Shahin Aakjær

GARNteret Højtlæsning - Ordgeist præsenterer live højtlæsning af litteratur for folk der elsker sysler og ord!

Medbring dit sysselsæt om det er strik, broderi, stramaj eller kniplinger, og kom og hør en dygtig og relevant oplæser læse litteratur, der vedkommer og skaber tråde af forbindelser.

Første gang i serien GARNteret Højtlæsning er med noveller af iranske Zoyâ Pirzâd med Shahin Aakjær som oplæser.

Zoyâ Pirzâd er en af de helt store navne i moderne persisk litteratur. Hendes novellesamling "... som alle andre eftermiddage" udkom på dansk sidste år,ø
og er et kig ind i dagligdagen for iranske kvinder og den trummerum, man kan føle sig fanget i.

07.06.2024, 19.00

Adriano Trindade - A new experience - Brazilian jazz and samba rock

Den Berlin-baserede brasilianske sanger og guitarist, Adriano Trindade, giver intimkoncert på Café Ordgeist. Trindade er det perfekte match til en sommerkoncert med sin bløde tenor og sange om kærlighed i sommernatten. Guitarspillet trækker genremæssigt på Brasiliansk jazz og mixer Samba Rock og Bossanova ind som fletninger på kryds med Trindades smukke vokal.

01.06.2024, kl. 11-12:30

Emma holten - om bogen "Underskud - om værdien af omsorg"

Forfatteren, debattøren og aktivisten Emma Holten brød i en meget ung alder frem i medierne som en stærk og relevant stemme i bl.a. debatten om hævnporno, kønssyn og samtykkeretten. Nu er hun aktuel med anmelderrost, men også højst debatteret bog om feministisk økonomi, om vigtigheden af omsorg og den bizarre prissætning af den. Du kan nu få en unik mulighed for at møde Emma Holten på Café Ordgeist i Aalborg. Det sker lørdag den 1/6, kl. 11-12:30, hvor vi interviewer hende på scenen. Du får også mulighed for at stille spørgsmål og købe værket UNDERSKUD og få Emma Holten til at signere den.

30.05.2024, 20.00-22.00

Open mike night #5

Café Ordgeist åbner igen mikrofonen "Mike" og lader den åbne sig for publikum og de 12 oplæsere fra hele Nordjylland torsdag den 30. maj.

Regel nr. 1 er: hver oplæser har 5 min., og regel nr. 2 er venlighed.

Genrerne er helt åbne, så publikum ved ikke, om de får et poetry slam, et digt, en sang, en recitation, et dramastykke, et romanuddrag eller en lille kortprosa-sag.
Vi glæder os til at se jer til "Open Mike Night" på Café Ordgeists scene.


Vil du oplæse eller kender du nogen, der vil prøve det af? Så skriv straks til Claus Nivaa på Messenger, så får du en af de 12 oplæserpladser.


29.05.2024, 18.30-21.00

Mikael k: Sange og ord fra Nord

Oplev sangskriver og sanger Mikael K i samtale med journalist Bent Stenbakken om Ord fra Nord og hvordan levet liv, en oplevelse og erfaring kan blive formet til en sang. Når ord og musik i samspil gør os klogere på livet og os selv. Udover samtalen bliver der også plads til en intimkoncert med Mikael K. Ligesom samtalens ordstrøm undervejs kan blive afbrudt af sang og guitarspil.

Kulturjournalist Bent Stenbakken, www.kulturen.nu, har fulgt Mikael K. gennem en årrække og sammen vil de to udforske den nordjyske troubadours sangunivers og forsøge at forbinde den personlige livshistorie med sangskriveriet.
Det bliver en aften med gode anekdoter, forløsende grin og masser af gode sange svøbt i forhåbentlig kloge ord.

Man kan spise fra Café Ordgeists menu til koncerten - og giv gerne caféen besked inden!

08.05.2024, 19.30-20.30

Lyden af et retfærdigt i morgen - visioner

"Lyden af et Retfærdigt I Morgen - Visioner - Oplæsning og Musik" er et musik-, oplæsnings- og bog-event i samarbejde mellem Den Grønne Ungdomsbevægelse Aalborg og Café Ordgeist. Aftenen byder både på forfatterinterview og præsentation af værket "Retfærdig Naturbevarelse" udgivet af Den Grønne Ungdomsbevægelse, musik fra guitaristen Casper Dybdahl, skriveworkshop om visioner og endeligt mulighed for oplæsning på Café Ordgeists scene. Undervejs er der selvfølgelig mulighed for at købe bogen "Retfærdig Naturbevarelse".
Entré er gratis.

03.05.2024, 19.00-22.00

Koncert: slagger Lund & Olesen
(Trubatur 2024)

De to egenartede danske sangskrivere Slagger Lund og Olesen tager i 2024 på såkaldt "Trubatur" sammen. Det vil blive aftener med nye og gamle dansksprogede sange udsat for guitarer og uskønsang – og mellem numrene vil der sikkert falde en del onkelanekdoter og røverhistorier af. 

Glæd jer til en fantastisk aften på Café Ordgeists fine lille scene med sang-poesi fra øverste hylde i Sangskat-butikken og nogle seje trubadurer med fortællinger lige fra bælte- og støvleskaftet.

26.04.2024, 19.00-22.00

Ord for hefty - en hilsen fra aalborgs ordjonglører til jonny hefty

En af Aalborgs vigtigste stemmer, rapperen og tusind-mennesket Jonny Hefty går gennem en svær tid med en forbandet sygdom. Hefty har og har haft en enorm betydning for alle de kreative miljøer i 9K fra kunst og street art-kredse over rap og hiphopmiljøet, rockscenerne, litteraturfestivalen og poetry slam-miljøet.

Denne aften går Aalborgs ordjonglører og verbal-ekvilibrister fra flere forskellige miljøer, bl.a. rapscenen og poetry slam-scenen sammen og laver en hyldest i poetry slam, spoken word-poesi og rap til Hefty. De giver deres ORD FOR HEFTY.

På aftenen samler hele holdet og publikum ind til Hefty og hans datter Luna, så de kan få en stor oplevelse sammen. Entréen er gratis, men kom tidligt for der bliver proppet godt med godtfolk, fæ og ord, når vi hilser og hylder Hefty.

25.04.2024, 19.00-22.00

Open mike night #4

Det er forår - der er en "MIKE" mikrofon - der er 12 oplæsere - der 5 min. til hvert - der er ét publikum - der er 2 halvlege - der er ord over og på linjen - der er Ordgeist.

Kig forbi til en aften med ord og stemmer på mikrofonen. Hyg dig med et glas vino, øl eller en sodabøvs. Vi glæder os til at se på caféen til OPEN MIKE NIGHT 4.

Skriv til Claus Nivaa på Messenger, hvis du vil på oplæserlisten.

Entré er gratis

17.04.2024, 19.00-21.00

Bogbanko #4

Prøv en gang BOGBANKO på Café Ordgeist. Du kan vinde de nyeste bogtitler både oversatte udenlandske og danske. Vi spiller efter 1. række og fuld plade over 2 x 3 runder med hyggepause i midten.

Billetten udløser samlet set både 2 bankospilleplader og en drikke-voucher til vores gode økologiske specialkaffer og filterkaffe eller en øl fra Nibe Bryghus eller en økologisk sodavand/saft fra Naturfrisk eller et glas rød- eller hvidvin.

Vi glæder os atter meget til at se jer til en god omgang BOGBANKO på Café Ordgeist!

06.04.2024, 17.00-18.00

Ordkraft-Afterparty: Lyden af i morgen

Kunstnerisk Leder ved Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi, Louise Juhl Dalsgaard, introducerer elever fra skolens Forfatterlinje som "Lyden af i morgen" - et oplæsnings AfterParty efter Ordkraft 2024.

Eleverne fra Dansk Talentakademi indtager scenen på Café Ordgeist og giver prøver på tekster og teksttyper, der ligger blødgjorte i støbeskeen, før de skal hærdes færdige til støbt publikation.
Kom og hør Lyden af i morgen på Café Ordgeists scene.

Der er gratis entré.
Oplæsningerne foregår som matiné i caféens åbningstid.

23.03.2024, 10.00-11.30

Børnebogbanko (Påske special)

Så er der igen Børnebogbanko for Børn og Voksne sammen på Café Ordgeist. Og denne gang er det selvfølgelig en Påske Special, da det ligger lige op til påske.

Vi spiller om nye, gode børnebøger på fuld plade, og gæt, hvad vi spiller om på 1. række? ---- Påskeæg selvfølgelig!
Man køber en billet til 150 kr, og denne gælder for både 1 barn og 1 voksen ifølge med hinanden. Hver især får for billetten en drikke-voucher til fx en saft, en sodavand, en special økokaffe, en te eller anden drikkevarer + en spilleplade hver til bankospillet.

Så kom i den rette Påske-stemning og spil Påske Special-Børnebogbanko på Café Ordgeist.

21.03.2024, 19:00-21:00

Open Mike 3

Ordgeist Literary Club og Café Ordgeist byder atter på en fed omgang ordgeilet gejst på caféens scene:
12 oplæsere
2 omgange
1 hyggepause i midten

Alle (u)tænkelige genrer, historier og ordspil i spil
2 regler: 1) 5 min. til hver oplæser 
2) Vær venlig...

Meld dig til hos Claus Nivaa med en besked på Messenger. Så kommer du på til dine fuldfede 5 min. i spotlyset foran byens hyggeligste publikum!

Vi ses den 21/3 på Ordgeist.




20.03.2024, 19:00-21:30

Bogbanko

Så er der igen BOGBANKO på Café Ordgeist. Du kan vinde de nyeste bogtitler både oversatte udenlandske og danske. Vi spiller efter 1. række og fuld plade over 2 x 3 runder med hyggepause i midten.
Billetten udløser både 2 bankospilleplader og en drikke-voucher til vores gode økologiske specialkaffer og filterkaffe eller en øl fra Nibe Bryghus eller en økologisk sodavand/saft fra Naturfrisk eller et glas rød- eller hvidvin.

14.03.2024, 19:00-21:00

Debattle: satire og improrap med Ham den lange, klaskefar og shahin Aakjær

Café Ordgeist præsenterer stolt: DEBATTLE rapshow hvor Battlerap møder DR2 Debatten - med Ham Den Lange, Klaskefar og Shahin Aakjær!  Den står på politisk satire, rap og improviserede syng-med-omkvæd, når DEBATTLE går på scenen på Café Ordgeist med udgangspunkt i publikums ideer. Hvert eneste show er unikt, og denne gang bliver det ekstraunikt! 

DEBATTLE består af mælkevejens bedste freestylerappere - Ham Den Lange og Klaskefar, med Shahin Aakjær som vært og tovholder.
Få en oplevelse for livet med DEBATTLE den 14. marts - Battlerap møder DR 2 Debattens politiske debat. En interaktiv, men ustyrlig jukeboks. Dit eneste safespace i en kold verden - for første gang i Aalborg!